Søgeords analyse

Søgeordsanalyse handler om at finde de ord og søgninger, dine brugere faktisk bruger på Google. Det hjælper dig med at forstå, hvad din målgruppe leder efter, så du kan skabe indhold, der matcher deres behov og gør din hjemmeside mere synlig.

Min målgruppe tager udgangspunkt i min udvalgte persona, Sofie Andersen. 
Hjemmesiden henvender sig til både små og mellemstore virksomheder, der har brug for hjælp til markedsføring, content creation, hjemmeside optimering, SEO samt digital strategi. 

Når målgruppen søger efter samarbejde partnere eller hjælp, sker det ofte ud fra et specifikt behov. De ønsker måske mere trafik på hjemmesiden, bedre synlighed på Google eller en stærkere digital strategi, men mangler overblik over, hvor de skal starte, og hvad der vil skabe størst værdi for deres virksomhed.


Målgruppen søger ofte viden, inspiration og løsninger gennem Google, Instagram og LinkedIn. Google bruges typisk til guides, konkrete problemstillinger og specialiseret viden. Instagram fungerer som inspirationskilde til branding, content og visuel kommunikation, mens LinkedIn bruges til faglig sparring, networking og professionelt indhold.


De motiveres af ærlig kommunikation, konkrete eksempler og løsninger, der føles realistiske at implementere i en travl hverdag. De ønsker ikke kompliceret fagsprog, men samarbejdspartnere og indhold, der kan gøre marketing mere forståeligt, mere strategisk og lettere at arbejde med i praksis.

Hvad er Google trends?

Google Trends er et værktøj, jeg bruger til at undersøge, hvad folk søger efter på Google, og hvordan interessen ændrer sig over tid.

Det kan hjælpe mig med at spotte trends, sammenligne søgeord og få en bedre forståelse af, hvilke emner der er relevante for min målgruppe.

På den måde kan jeg skabe indhold, der følger det, brugerne faktisk interesserer sig for og søger efter.

Søgeord & søgeadfærd

Når jeg arbejder med søgeordsanalyse, handler det ikke kun om at finde de rigtige ord. Jeg prøver også at forstå, hvordan brugerne søger, hvilke spørgsmål de stiller, og hvad de egentlig forsøger at finde.

Nogle søger meget konkret, mens andre leder efter inspiration, guides eller løsninger på et problem.

Jo bedre jeg forstår brugerens søgeadfærd, jo lettere bliver det at skabe indhold, der føles relevant og matcher det, målgruppen faktisk leder efter.